Onsdag d. 22. maj 2019, kl. 19:30

Sommeren er lige rundt om hjørnet. Mon ikke det vil præge sangvalget denne aften, hvor planen er at nå endnu en snes sange fra Højskolesangbogen? Kirkens organist Asger sidder ved klaveret og har sammen med Gitte og Vibeke sammensat programmet. Der bliver dog også lejlighed til selv at foreslå sange…

De foregående sangaftener har været meget velbesøgte, og det er der bestemt ikke noget
at sige til. Man kan nemlig ikke undgå at blive i godt humør, hvor folk mødes og synger sammen. Og det handler jo ikke om at have den smukkeste sangstemme: enhver fugl synger med sit næb! Sangaftenen slutter ca. kl. 21.30, og undervejs er der kaffebord. Måske kan vi også finde på en lille musikalsk overraskelse?

Kaffen koster 30 kr.

Sted
Kirkehuset i Thyregod, Borgergade 4, 7323 Give, Danmark