Lørdag d. 28. marts 2020, kl. 10:00

Menneskesyn til eftersyn

Blandt de største udfordringer i det danske samfund i dag finder vi et menneskesyn i forandring. Den største udfordring er dermed ikke økonomisk, men etisk. Flere penge kan gøre meget, men etik angår vores optik og dermed blik for mennesket. Hvor den samaritanske pligt førhen stod stærkt, er det nytte, som er blevet dagens målestok for de fleste beslutninger og valg. Den primære hjælp vi tilbyder hinanden er førstehjælp som erstatning for næstehjælp. Men hvordan ser der ud i linsesliberiet, hvor synet på mennesket udvikles?

Filosoffen, forfatteren, underviseren og debattøren Jacob Birkler kommer til denne første højskoledag i Kirkehuset i Thyregod. Han er tidligere formand for Det Etiske Råd (2010-2016) med en ph.d. i medicinsk etik og cand.mag. i filosofi og psykologi. Derudover har han skrevet en lang række bøger om etik og filosofi. 

Tilmelding til højskoledagen er senest onsdag den 25. marts til Vibeke Aagaard Jæger på tlf. 2910 4022 eller mail thyregodvestersogne@gmail.com. Prisen er 100 kr. og er inklusiv formiddagskaffe og frokost. Der kan betales kontant i Kirkehuset eller på mobilepay 40412 (Skriv i kommentarfeltet: Højskoledag). 

Sted
Borgergade 4, 7323 Give, Danmark
Pris
100,-