Onsdag d. 28. oktober 2020, Kl. 19:30 til kl. 21:00

Midtjysk Kammerkor blev grundlagt i 2011 af dirigenten Søren Birch og en kreds omkring ham. Koret har base i Viborg og består af ca. 20 rutinerede sangere fra det midtjyske område. Repertoiret ligger indenfor det klassiske område, med hovedvægt på romantikken og nyere musik.

Aftenens koncert i Thyregod Kirke indrammes af danske sange og salmer, der beskriver sensommeren og efterårstiden. Programmet er i øvrigt kendetegnet ved at indeholde musik fra mange perioder, fra italiensk og tysk renæssance, over tysk romantik og frem til danske og nordiske komponister fra vor egen tid. Centralt i programmet står den danske komponist Erik Haumanns ”Fem korsalmer” til tekster af Ole Sarvig. Det er sange, der i en meget personlig stil tolker de ligeledes meget personlige tekster.

Der venter publikum i Thyregod en stemningsfuld og varieret musikalsk oplevelse, og der er fri entré til koncerten.

AFLYST Midtjysk Kammerkor
Sted Grundtvigs Pl 2, 7323 Give