Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Skole-kirkesamarbejde

Thyregod menighedsråd er medlem af RAMS  (Ribe Amts menighedsråds skoletjeneste).
RAMS har til formål at styrke og udvikle samarbejdet mellem skole og kirke i Ribe Stift.

Ved at være medlem af RAMS giver vi eleverne på Thyregod skole øgede muligheder for at stifte bekendtskab med kirke og kristendom og gør det lettere for den enkelte lærer at gøre brug af kirke, sogn og præst.

RAMS udarbejder konkrete og målrettede "grydeklare" undervisningsforløb, der tilbydes de enkelte skoler. Når et undervisningsforløb er udarbejdet, sendes en folder til skolerne, hvor den enkelte lærer kan tilmelde sin klasse via en indmeldelsesseddel. Disse lærere vil herefter modtage inspirations- og undervisningsmateriale til projektet med helt konkrete forslag til undervisningsforløb. Materialet er gratis for skolen.

RAMs arrangerer hvert år et "Store salmesangsprojekt". Børnene lærer 5 salmer nærmere at kende i skolen og inviteres så sammen med alle de deltagende børn i provstiet til Ribe, hvor de synger de 5 salmer, de har lært. Det er en stor oplevelse for børnene.