Ida Jessen, N.F.S. Grundtvig og præstegårdshaven

"Salmernes hus" er en ny bogserie, som sætter fokus på den danske salme som fælleseje.
Samtidig lægges der også vægt på salmens betydning for den enkelte, hvor salmernes ord inspirerer til fordybelse. 
Der er planlagt i alt 15 bind i serien, med een salme pr. bind, hvoraf det sidste udkommer i 2014.

Oplægget er, at forskellige skribenter udvælger en salme og nyfortolker den. Bøgerne er forsynet med nye illustrationer skabt til salmen.
I efteråret 2010 udkom et bind af Ida Jessen. 
Det bind skiller sig lidt ud, idet det omhandler sangen »Der er et land så kosteligt«. 
En anmelder skrev i Berlingske Tidende:

På en måde overraskende, men når nu forfatteren Ida Jessen er vokset op i den præstegård, hvor Nikolaj Frederik Severin tilbragte seks drengeår, og når det nu er opholdet her, der gav Grundtvig inspirationen til den fine beskrivelse af et stykke magert  Hededanmark, så er det let at bære over med afstikkeren fra den slagne salmevej. Udsigtspunktet er Thyregod præstegård i hjertet af Danmark, og Ida Jessen knytter på smukkeste vis en krans af Grundtvig-referencer, hede- og havehistorier, personlige erindringer og forandringerne i det danske landskab sammen. 

Janne Klerk, som er en meget anerkendt landsskabsfotograf med mange udstillinger og illustrationsopgaver bag sig, indfangede en augustdag 2010 glimt fra mark, have og præstegården til bogen.

Billederne  på siden her fra bogen vises med tilladelse fra fotografen.  
Bogserien kan kun anbefales. 
Den bliver til i et samarbejde med Tårnborg, Ribe, og Kr. Dagbald.
Bøgerne (36 sider) kan købes i boghandlen (kr. 99.00)

Læs mere om bogen og serien her

Læs om Janne Klerk her